Et Utaknemmeligt Træ. Det Er Ikke Det Mindste Trist. Det Amputerede Træ Har Det Fint. Det Garanterer
Et utaknemmeligt træ. Det er ikke det mindste trist. Det amputerede træ har det fint. Det garanterer motorsavene, og de kan ikke tage fejl. Træet selv er måske lidt i tvivl. Men det husker ikke så godt, lidt pludseligt, det er kun de inderste og ældste år der er tilbage. Den nyere hukommelse, den med grene og blade, ligger i en filtret bunke. Og det er ikke spild. Det kan bruges som brænde. Træet er lidt forvirret over, at dets erindringer skal gå op i flammer. Godtnok kun de seneste år, men alligevel. Det er dog en hel del år der sådan er skåret væk. Men motorsave véd hvad de gør, træet kan være ganske rolig. Små nye stiklinger vil komme, og nyde godt af den rensede fortid. En frisk begyndelse kræver en beskæring, væk med det gamle. Det véd mennesker også. Det er slet ikke trist. De døde år er fjernet imorgen. Så er der er ikke flere problemer med at huske. Træet burde strengt taget udvise lidt taknemmelighed. Men sådan er det med den slags der påstår at være levende. Minder og erindringer dukker op igen og igen, som ukrudt eller vrangvoksende vildskud. Det er altid noget kludder, når tiden blandes med følelser og tanker fra før. Se bare hvor effektivt motorsave klarer sig uden. Træet fatter det ikke, men savenes fræsen og hurtige hakken gennem ringe af år, er faktisk en stor gave. Også til træet. Men det står bare der, kan ikke engang pille sig i barken. Det prøver at huske sig selv med hovede og arme. Og hvordan dét var. Det sukker lidt i den top der ikke er der, og knager med de manglende grene. Altså! Sådan et træ er egentlig ret egoistisk. Motorsave har også været små og kan da gå i stykker. Det er overhovedet ikke noget de tænker over. Hvem har set en trist motorsav? De har ikke brug for minder og erindringer. Den slags gør ingen nytte, det er kun savsmuld. Træet burde være glad for miste hovedet! At være trist er misbrug af tid. Det er jo kun gammelt brugt ragelse, ligegyldige år der bare skal skæres væk. Det er de så heldigvis blevet. Træet kan knap huske hvorfor det måske var trist. Godt! #mantelmomento #danielmantel #tree #memories #lifeanddeath #remember #rip #fiktion #prosa #endings #gellerup #treesarepeopletoo #symbolic #sh*t! (Usual one-off...) (her: Now Here Nowhere) https://www.instagram.com/p/CLgalOGhOHl/?igshid=1uyvl6g7jwkek
More Posts from Danielmantel and Others
DAGEN.
Det var egentlig en ret ordinær dag. Vinter, men ikke noget ekstremt. Morgenen havde lagt et slør over udsigten, en blanding af støvregn og tåge i lette gardiner. Fra jeg vågnede, nok også før, var jeg en smule melankolsk. Men det er ikke noget nyt, og kunne være så meget værre. Det var den slags vemod der også varmer og er meget rar at nusse lidt om. Når jeg sætter mig lidt op i sengen, kan…
View On WordPress
GODT NYT ÅR!
-Uh! Her har intet været siden… Engang! Det MÅ nås inden næste år! Men… Det er ikke til at se en hånd for sig! Der er ingen horisont, altså kan næste år allerede været kravlet op og over og være meget tættere på end rart er. Der er kun kanten af… En sø! Det kunne være et uendeligt og farligt ocean med vilde vover og enmandssejlads tv-transmitteret, men det er dog blot en sø. Det er viden der gør…
View On WordPress
https://mantelsroman.wordpress.com/2017/09/12/foto-med-foelge/ (Prose, in danish...) #https://mantelsroman.wordpress.com/2017/09/12/foto-med-foelge/ #fiction #prose #mantelmomento #danielmantel #udenfilter #laurieandthestoryof (This time actually in the story...) #primeiroproximopasso (Senhor Passo also passing by...) #cloudscape #sky #reality #clouds #thispieceofproseisnotonlyindanishbutalsomostlyjustbabblingandclosetononsensesobehappyifyoucannotreaddanish (Usual one-off hashtag...) #picturespeaksathousandwords #whatever #autumnsky #mindscape #meandmystory #storyofmylife (This is actually beginning to take shape: Soon I'll be working on a full-length piece; yes, a novel...) #novelist #workinprogress #enoughhashtags #day #daysgettinglonger #beginning (her: Aarhus, Denmark)
Fordelen ved Fiktiv Symbiose.
Fordelen ved Fiktiv Symbiose.
Jeg kniber øjnene hårdt i. Ellers lukker de sig bare langsomt. Lidt i takt med nikkende hovede. Hvis jeg var indianer, ville mit navn være ‘Nikkende Hovede’. Hov? Hvor kom dén indianer fra? Rysten med hele hovedet, kraftigt, så kinder og ører flaprer og min cykel slår med halen for at holde balancen, gør ingen forskel. Nå? Nu er der en indianer og en cykel der måske er en hund. Det må være nok…
View On WordPress
Når jeg...
Når jeg…
Vídeo fra Pop Op Poet-serie:
Pop Op Poeterne på Fb: https://www.facebook.com/popoppoeterne/
View On WordPress
Lænestolen.
Gud har brug for sin sky. Der er en Algade i hver en by. Selv regn søger ly. Vinduesviskere med monterede vinduesviskere med monterede vinduesviskere med… fortsæt selv, helt tilbage til lænestolen på skyen. Min lænestol!!! (Nuppede den mens Gud og Algade gik en tur på stranden. Ha!) Hver en tråd i denne kender mig; giver mig tanker til tale. Hvis det ikke var for stolens vævede mønster, ville…
View On WordPress
EFTER 2023 KOM...
Her skulle egentlig være en fortælling. Der også skulle være en nytårshilsen. Med variationer, afhængig af modtager. Det med en hilsen omkring det nye år, ja det er vist noget sent. Men også vanligt herfra, altså forsinkelse, så med lidt god vilje… Fortællingen var dén om årene der lige mødes, sådan på vej ud og på vej ind. Det er der ikke noget nyt i, bortset fra at der vist aldrig er…
View On WordPress
"CONNECTING DOTS" They say that you can get a bigger picture. They say that 'the bigger picture' is useful. For understanding stuff, like life. Just by connecting dots?!? Sounds too good to be true… But let's give it a try. Life'n stuff certainly could use a bigger picture; might make more sense then. If that's the idea. Making sense. But then those dots starts acting up. As if they were something more than parts of a bigger picture. Or messing with, quite out of order, the idea itself. Green dots moving around, pulling themselves together, then exploding and spreading all over. It looks random. If there was a bigger picture, it would show those dots as what they really are: Big pictures. Each and every one. Alive and enjoying life. But we demand the impossible. The portrait of our complete life. By dots. It's not only impossible. It's just one single dot. Or the one beside the other. They couldn't care less. Why should they? Why should you? Be a dot. Then maybe… Or not. Life'n stuff. Moving, always, blurs any picture. If there ever was… Stuff like life. #mantelmomento #danielmantel #udenfilter #laurieandthestoryof (Some way off, but still...) #dots #thebiggerpicture #life #stuff #greendots #movingpictures #connectingthedots #interpretation #lifeandstuff #thisusefulbiggerpictureisofcoursealiebutquitespreadaroundinmanymindsincludingsometimesminebutjustforawhileluckily (Usual one-off hashtag...) (her: Daily Dots)
Sometimes. Other times...
“Sometimes suffering is just suffering. It doesn’t make you stronger. It doesn’t build character. It only hurts.”
— Kate Jacobs // Comfort Food
