And am...
“Alone had always felt like an actual place to me, as if it weren’t a state of being, but rather a room where I could retreat to be who I really was.”
— Cheryl Strayed, Wild: From Lost to Found on the Pacific Crest Trail
En Rottes Rette Plads i Historien.
Asfalt/Græs. Hvordan en fiktiv figur fra en endnu ikke skrevet historie kan blive manden der redder dagen...
Fb-farvel # 1. Ud af ?… (-Og andet på høje tid om ikke for sent…)
Så står du altså i den famøse tunnel. Og ser lyset for enden. Det skal man som bekendt gå imod, hvilket du så gør. Det er nu også det mest logiske, uanset hvorfor og hvordan du er endt i en mørk tunnel med et lys for enden. Først er det som om du ingen vegne kommer, og tanken om et godt gammeldags mareridt er lige ved at overtage.…
View On WordPress
It's a real struggle...
trying to steer dialogue towards a certain plot point while trying to make it sound natural
i hate how our generation has turned feelings into a weakness. how we tend to shut feelings out of our hearts once we start noticing their “symptoms”, as if they were a disease. how people break up because they’re afraid of going too far. what is so wrong about feeling, what is so wrong about loving with all of your heart? i feel so out of place in an era where loving means suffering.
redefining ‘love’. (via sunsetico)
We're quite a lot feeling like that...
True...
Writer’s Curse
You start with a thought, a word, a sentence, a verse. Then you curse.
You work on grammar, syntax, synonyms, meter, then you have a rhyme.
You struggle with meaning, homonyms, depth, time why not be retro.
You try to rhyme orange, banal, succor, rose. Why rhyme rose? I think I’ll do prose.
You take the paper; cross out, replace, erase, wad it up and throw it out. Then you shout it out.
You grab a new thought, piece of paper, new words, cup of coffee. new verse, And that is the writer’s curse.
K. C. Barry
Status... Det er umuligt at skrive en status. Her er et billede af en sol. Resten er tomhed. En venten uden håb. Der er andre billeder. Og der er det store perspektiv. Liv og død, naturens gang, den evige cyklus. Den er ligegyldig, det er teori, der er ikke plads til den slags. Det kommer, måske, engang. Det burde være muligt at skrive en status. / Forts på https://mantelshistorier.wordpress.com/2021/01/24/status/ #mantelmomento #danielmantel #udenfilter #sol #status #fiktion # #mantelshistorier.wordpress.com #https://mantelshistorier.wordpress.com/2021/01/24/status/ #https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=3619096111461086&id=100000821994936 https://www.instagram.com/p/CKiswdeh1-0/?igshid=oa28o1w7rqf5
It's actually not only time. It's the last chance...
Darling, It’s high time you stop holding onto people who aren’t putting any effort to stay. Maybe it’s time you start holding onto yourself, And keep yourself from falling apart.
—Mahin Ismail, (today’s mantra.)
I have so much to say to you that I am afraid I shall tell you nothing.
Fyodor Dostoyevsky (via purplebuddhaquotes)
But nothing can be very telling...
Affaldsfuglene kradser stadig mønstre i det hårde lag luft lige over jorden. Det både ulæselige og ubehageligt genkendelige krimskrams må stadig være en besked, men stadig uden en modtager. Stadig ikke til at tyde, men stadig og mere nærgående vedkommende. Der er stadig lige langt til de tågede trætoppe, der stadig er eneste lille klemte horisont, og de forsvinder igen når de føler sig iagttaget.…
View On WordPress